Alt det med småt
FAQ, Praktisk information & lejebetingelser
Alt det med småt
For at du kan føle dig helt tryg inden mødet eller kurset skal afholdes har vi samlet alt praktisk information på denne side. Her kan du læse vores lejebetingelser, få vigtig viden under praktisk information og få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål.
Finder du ikke det du leder efter, så tøv endelig ikke med at kontakte os – vi sidder klar alle hverdage på tlf. +45 33426608 og mail booking@kosmopol.nu.
COVID-19
- Midlertidigt lukket pga. af det nuværende forsamlingsforbud på 5 personer.
Vi kan dog stadig kontaktes alle hverdage mellem 8.00 – 16.00 på booking@kosmopol.nu.
PRAKTISK INFORMATION I FORBINDELSE MED ARRANGEMENT
Levering af materialer/varer:
Kosmopol råder over begrænset lagerplads, og lejer opfordres i videst mulig udstrækning til at medbringe materialer og udstyr på dagen for arrangementet. Hvis materiale eller udstyr ønskes tilsendt på forhånd skal dette aftales med Kosmopol inden.
Ved levering kan du køre op til hovedindgangen og læsse af, og derefter køre videre (til evt. parkering).
Adgangsforhold:
Fra gadeniveau til hovedtrappen er der 2 trin. Vi kan opsætte en slidske så varer / kørestol mv. kan køre ind.
Der er elevator ved hoveddøren, som har målene:
Døråbning: H 200 cm / B 80 cm
Indvendige mål: H 220 cm / B 110 cm / L 140 cm
Bemærk, at der til mødelokalerne 4A, 4C og Grossererens er yderligere trapper.
Rygning:
Rygning (gælder også e-cigaret) må kun foregå udendørs, enten på gaden eller i vores gårdhave.
FAQ
Må man selv medbringe mad- og drikkevarer?
- Nej, det er ikke tilladt at medbringe egne mad- eller drikkevarer til hverken konferencer ikke selskaber. Vores cateringleverandør er leveringsdygtig i alt fra mættende mødepakker til mindre snacks. Hvis I har særlige ønsker må I endelig sige til, så kan vi langt hen ad vejen imødekomme disse.
Har I overenskomst?
- Ja, Kosmopol har overenskomst for medarbejderne.
Hvad koster det at leje Festsalen?
- Festsalen lejes kun ud som en del af en pakke, dvs vi sørger for forplejning, personale, rengøring mm. Det er altså ikke muligt at leje Festsalen og selv stå for mad og drikkevarer. Prisen på pakken afhænger af varighed, behov, forplejning mv. Vi tager derfor altid en snak med jer om jeres ønsker, inden vi afgiver et uforpligtende tilbud.
Må man selv medbringe vine?
- Som udgangspunkt nej, men er du selv vinbonde, connoisseur eller bare rigtig glad for særlige vine, tager vi en snak om det og eventuelle proppenge.
Må man selv medbringe bryllupskage?
- Ja, I er velkomne til at medbringe jeres egen bryllupskage (eller kage til andre private arrangementer), for servering, service og opvask tager vi 25 kr. pr. kuvert
Har I parkeringspladser tilknyttet?
- Kosmopol råder desværre ikke over parkeringspladser. Vi henviser derfor til offentlige parkeringspladser langs H.C. Ørstedsparken, samt Q-park ved Israels Plads.
LEJEBETINGELSER
Gebyr ved annullering
Ved annullering forstås enhver form for afbestilling, reduktion, afkortning, omplacering eller lignende ændringer i forhold til lejeaftalen. Annullering skal altid ske skriftligt, og er først godkendt når modtagelsen af annulleringen er bekræftet af Kosmopol.
Såfremt lejer ønsker at annullere arrangementet, forbeholder Kosmopol os retten til at fakturere et annulleringsgebyr efter nedenstående betingelser:
- Annullering eller reduktion af arrangementet kan ske omkostningsfrit indtil to måneder før arrangementsdato.
- Ved annullering mellem to måneder og en måned før arrangementsdato faktureres 50% af den samlede pris. Ved reduktion i antal kan der maksimalt reduceres med 50% uden betaling.
- Ved annullering mellem en måned og 14 dage før arrangementsdatoen faktureres der 75% af den samlede pris. Ved reduktion i antal kan der maksimalt reduceres med 25% uden betaling
- Ved annullering mellem 14 dage og syv dage før arrangementsdatoen faktureres der 90% af den samlede pris. Ved reduktion i antal kan der maksimalt reduceres med 10% uden betaling.
- Ved annullering eller reduktion mindre end syv dage før arrangementsdatoen faktureres 100% af den samlede pris.
Alt efter omfanget af en eventuel reduktion forbeholder Kosmopol sig retten til at flytte lejer til andre (mindre) lokaler.
Faktura, betalingsbetingelser og depositum
- Lejer forpligter sig til at oplyse virksomhedsnavn, adresse, kontaktperson, CVR- og EAN-nummer, samt ordre- eller rekvisitionsnummer inden arrangementets afholdelse.
- Der faktureres på baggrund af bekræftede antal gæster.
- Netto kontant 14 dage fra fakturadato, medmindre andet er skriftligt aftalt.
- Ved for sen indbetaling beregnes rentetillæg på 1,5 % pr. påbegyndt måned.
- Ved bekræftelse af lejeaftale forbeholder Kosmopol sig retten til at opkræve et depositum svarende til 50% af den samlede pris. Depositum fratrækkes den endelige faktura.
- Opkrævningen af depositum gør sig altid gældende ved private arrangementer og hvor faktura skal sendes til en udenlandsk adresse/virksomhed.
Ordensreglement, ansvar og opførsel
- Lejer og dennes gæster må ikke medbringe egen mad og drikke til arrangementer på Kosmopol.
- Rygning (gælder også e-cigaret) må kun ske udendørs; enten på gaden eller i Kosmopols gårdhave (adgang via kælderplan).
- Lejer er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig for enhver skade på bygning, lokaler og inventar forårsaget af lejer eller dennes gæster.
- Lejer eller dennes gæster må ikke agere i nogen form for uregerlig eller forstyrrende adfærd, der kan være til gene for husets øvrige gæster og beboere.
- Lejer og dennes gæster skal til alle tider overholde og følge anvisninger fra Kosmopols personale.
- I tilfælde af, at ovennævnte vilkår brydes, kan lejer og dennes gæster blive bedt om at forlade Kosmopol ø Lejer er i sådanne tilfælde forpligtet til at betale for bestilte services og er ikke berettiget til at kræve tilbagebetaling eller afslag.
- Kosmopol er ikke ansvarlig for tab eller ødelæggelse af lejers eller dennes gæsters medbragte værdigenstande eller ejendele.
- Kosmopol respekterer vores gæsters privatliv, og billeder på sociale medier vil derfor ikke blive lagt op, medmindre lejer og dennes gæster tydeligt har godkendt dette.
- Såfremt arrangementet strækker sig ud over det aftalte, kan der pålægges et særåbningsgebyr på500 kr. inkl. moms pr. påbegyndt time.
Særligt om COVID-19
- Vi følger løbende situationen og holder os orienteret via coronasmitte.dk, vores brancheforening Horesta og gennem vores partnerskab i Danske Konferencecentre.
- Som følge af situationen er vores normale afbestillingsbetingelser på standby indtil pandemien er stabiliseret.
- I øjeblikket tillader vi afbestilling op til 14 dage før uden beregning.
Find vej til Kosmopol
BUS - FLY - METRO - CYKEL - BIL
Det er let at finde vej til Kosmopol, lige meget hvilket transportmiddel du foretrækker. Klik på Kosmopol logoet på kortet – herfra kan du få en rutevejledning.
.